Fréttir
Ályktun Norrænna kvenna gegn ofbeldi
Norden – Amnesti for Voldsmænd!
180 kvinder og nogle få mænd har været samlet til konference med ovenstående tema.
Ved dette års konference har vi diskuteret virkeligheden, som den ser ud. Hvordan de nordiske lande ser ud, når det kommer til definitionen af mænds vold mod kvinder, samfundets tiltag og de forandringer, der trods alt sker.
Deltagerne har diskuteret bl.a. krisecentre på internet, traficking, børn på krisecentre, prostitution og voldtægt , kvinder på flugt, samt mænds rolle og ansvar i kampen mod seksualiseret vold.
Når det gælder den almene debat kunne deltagerne konstatere, at Sverige har valgt at kriminalisere brugeren i prostitution. De andre lande i Norden har i varierende grad kriminaliseret de involverede parter, dog har endnu ingen andre lande valgt Sveriges vej. Island har endda fortsat kriminaliseret den prostituerede kvinde mens kunden går fri. Men selv Sveriges offensive holdning hjælper ikke altid den prostituerede som voldsoffer.
Ifølge den svenske professor Christian Diesen så viser en svensk undersøgelse, at for at en voldtægt kommer for retten, beror dette ofte på hvorvidt et offer er ”værdigt”. ”Værdigt” betyder, at offeret har en høj social status, var ædru, ikke for ung, ikke for udfordrende klædt og ikke havde en relation til overfaldsmanden. En prostitueret kvinde (eller hjemløs, narkoman eller psykisk syg kvinde) vil, selv med bevisbare fysiske skader, ikke blive anset som troværdig. Hvis overfaldsmanden desuden er socialt velfungerende med fast arbejde, tidligere ustraffet og af svensk herkomst, risikerer har ikke meget ved at begå en voldtægt. Et billede deltagerne fra de øvrige nordiske lande fuldt ud kunne nikke genkendende til. Dette bliver desto mere alvorligt, da de prostituerede allerede indledningsvis er svært sårbare.
Norge overvejer at indføre meldepligt til myndighederne for krisecentrene, hvis en kvinde forlader krisecentret med sine børn, for at flytte hjem med børnene til den voldsudøvende mand. Hun risikerer nu at blive straffet yderligere, hvis hun træffer de ”forkerte” beslutninger. Ved at indføre en meldepligt, som er knyttet til moderens samliv med den voldsudøvende mand, ansvarliggøres mor for de skader faderens vold påfører børnene.
Disse og andre eksempler viser, at kvinder fortsat er dobbelt udsat – først af manden/faderen og bagefter af samfundet, gennem ikke at live troet på og forstået. Selv om kvinden som udgangspunkt bliver anset for troværdig, bliver hendes forklaring alligevel ofte ikke taget for gode varer, hændelsesforløbet bliver bagatelliseret, omdefineret og fortolket som mindre væsentligt og ikke strafbart. Det gælder f.eks ofte i voldtægtssager.
Flere fortællinger fra enkelte kvinder gav deltagerne yderligere bekræftelser om at mænd ikke risikerer ret meget ved at udøve vold mod kvinder og børn i Norden. Det er ikke særlig sandsynligt rent statistisk, at manden vil blive straffet af samfundet for sin adfærd.
Nordiske kvinder mod vold mener, at de nordiske samfund kan ikke fortsætte med at være så naive at hævde at en kønsneutral lovgivning vil sikre kvinder og børns rettigheder. Når kønnet bliver så forskelligt opfattet i alle andre sammenhænge, når kvinder er anden-klasses borgere og børnene fortsat bliver udsat for overgreb af dem, der har den formelle magt/forældremyndighed, så er der intet, der legitimerer en kønsneutral lovgivning på disse områder.
De nordiske lande bliver ofte fremhævet som eksempler på velfungerende demokratier, der værner om menneskerettighederne. Vi lever i samfund med en velfungerende retsstat. Ja - men retsstat for hvem??
Der er blandt de ansvarlige myndigheder og politikere en påstået vilje og ambition til yderligere at forbedre vilkårene for kvinder og børn som voldsofre. En af løsningerne siges at være kundskab.
- Vær’;så’; god!! siger Nordiske Kvinder mod Vold. Vi har analyserne, forståelsen, kundskaberne og dokumenteret viden, der skal til for at handle. Vi stiller meget gerne denne viden til rådighed, så volden kan stoppes. Det er på høje tide!
